Om mig

Søger I en engageret, dygtig, venlig og meget alsidig journalistpraktikant? Så er I havnet det helt rigtige sted!

Foto: Privat.

Mit navn er Jeppe Brøgger Nielsen, og jeg er praktiksøgende journaliststuderende fra Roskilde Universitet. Jeg er 28 år gammel og kommer fra København Ø.

Min vej til journalistikken har været broget. Jeg troede egentlig efter et par sabbatår, at jeg skulle være økonom. Jeg startede på Københavns Universitet i sommeren 2017 på polit og fuldførte tre semestre, inden jeg besluttede at søge nye græsgange. Jeg indså efter mange overvejelser, at drømmen ikke var at blive cand.polit, men i stedet at blive journalist. Jeg startede derfor på journalistik på Roskilde Universitet, hvor jeg dertil har specialiseret mig i informatik og digital transformation, som ligeledes er store interesser for mig.

Som person bliver jeg ofte beskrevet som meget diplomatisk – jeg er god til at se og forstå de forskellige sider af en problematik, og jeg kan fungere med stort set alle typer af mennesker. Jeg har en naturlig interesse for at forstå de ting, jeg ikke selv er enig i, og alt dette viderefører jeg i journalistikken. Jeg er god til at etablere en tryg og respektfuld kildekontakt, men jeg er heller ikke bleg for at gå på klingen, hvis det er det, der skal til.

Jeg elsker at fordybe mig i mennesker og formidle det, så det er let forståeligt for alle. Jeg elsker sport, teknologi og business. Jeg elsker det dybdegående interview, og jeg elsker den gode journalistik.

Om migCVTekstproduktionerRadioproduktionerKontaktoplysninger