Pernille Kielsen Pedersen

Et sæt friske, flittige og brandvarme fingre

Med en kærlighed for de nære historier

Jeg elsker mennesker af alle slags og mener, at alle har en unik indgangsvinkel, som samfundet kan have gavn af. Derfor er det også de nære historier, der pryder min produktionsliste. Når jeg som journalist zoomer ind på mennesker og deres beretninger, får jeg fortalt historier om eksempelvis Nikoline, der stod til at blive hjemløs og Heidi, der fik en depression efter tabet af sin hund.

Kreativ vinkling
En case-historie kan gøres relevant for den brede befolkning med den rigtige vinkel. Alle bliver kede af det, hvis de mister et kæledyr, men er det alment accepteret, at man sørger så meget, at man ender ud i en depression? Og hvilke fordomme fra omverdenen møder kilderne, når de fortæller om deres sorg? Det er blinde vinkler, der kan undersøges og belyses via journalistikken. Jeg interesserer mig for de historier, der kan få læseren til at udvide deres horisont og tænke: “Det har jeg da ikke overvejet”.

Hvad kan jeg tilbyde som journalistpraktikant?
En ivrig humørbombe med masser af ideer og en umættelig lyst til at belyse ubelyste emner til vidt forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde. I får en journalist, der både ønsker at grave sig dybt ned i en lang kompleks artikel, men også at kunne få lov til at producere en masse nyheder, der kan gøre hende endnu skarpere på både skrivestil, vinkling og overskuelig fremstilling af komplekse sager. Jeg fik en kort forsmag på, hvordan det er at lave hurtige nyheder i min 14-dages praktik hos B.T. Derfor kan jeg også tilbyde at skrive nyheder i et hurtigt tempo.

Erfaring inden for både omsorgspleje, speak og TV
I får en empatisk journalist med masser af erfaring inden for omsorg og pleje af mennesker i forskellige aldre og baggrunde. Udover det, er jeg ikke uvant bag et kamera. Jeg sætter stor pris på at kunne portrættere en vigtig historie ved at kombinere den journalistiske genre med filmgenren. Med den kombination, er det muligt at fortælle historien gennem visuelle virkemidler, man ellers ikke har mulighed for i den skriftlige genre. Det gør mig også i stand til at kombinere både skrift og TV, hvilket er noget, flere og flere medier benytter sig af. Jeg har også speaket flere tv-indslag. Se mere under produktioner.

Vi har på B.T. været glade for at have dig i 14-dages praktik på redaktionen. Du har mødt ind med godt humør, har været imødekommende og klar til at lære. 

– marie boe-hansen, Nyhedschef på b.t.

3 hurtige

1

Jeg er en nysgerrig person af natur, og jeg spørger hellere for meget end for lidt.

2

Stædighed og viljestyrke er to egenskaber, der er dominerende hos mig – En stor fordel, når man skal have fat i kilder.

3

Min drøm om at blive journalist startede, da jeg var barn.