Journalistaspiranten Mathilde
Lyt til mig, der fortæller
Hej, mit navn er Mathilde, og jeg vil fortælle, at: jeg er en nysgerrig ung kvinde, som altid leder efter nye emner, som jeg kan fordybe mig i. Det burde du læse mere om, fordi jeg potentielt kunne være din nye praktikant.
Tre facts om mig:
- Jeg ejer en Welsh Corgi Pembroke, der hedder Steve – Lidt kongelig har man da lov at være.
- Min musiksmag er alsidig, og min playliste prydes af navne lige fra Ski Mask The Slump God til Elvis Presley.
- I december 2022 blev jeg opereret i kæben, og måtte derfor spise blendet and og flæskesteg juleaften.
Drømmen om journalistik, der forandrer
Jeg har mange journalistiske interesser, blandt andet er jeg fascineret af OSINT og datajournalistik, fordi de kombinerer kritisk tænkning, teknologi og åben adgang til information til at afdække historier, der ellers kan være skjulte. Som true crime fan kan jeg godt lide at sammenligne det med kriminalpolitiets værktøjer, til at efterforske forbrydelser. På samme måde kan man gennem OSINT og datajournalistik afdække sandheder, afsløre mønstre og holde magthavere ansvarlige.
Særligt interesserer jeg mig for lukkede miljøer og tabubelagte emner, som ellers ikke får lov til at fylde i mediebilledet. Jeg har haft psykisk sygdom tæt ind på livet fra en tidlig alder, og jeg er gang på gang blevet forfærdet over, hvad der egentlig foregår bag lukkede døre. Hvordan unge mennesker midt i deres livs største krise bliver sendt hjem, fordi de ikke er direkte suicidale, eller afvist, fordi deres bmi stadig siger “normalvægtig”. Samtidig er jeg blevet rørt og inspireret af dem, der på vegne af deres skrøbelige medmennesker tør slå hånden i bordet og kræve bedre forhold. Det er sådan, jeg drømmer om at blive.
Gennem mit medieprojekt har jeg blandt andet skrevet en feature om repræsentation af handicappede i legetøj (se mine produktioner), og jeg håber fremadrettet at få mulighed for at skrive meget mere af den slags. Jeg synes nemlig, at inklusion og repræsentation af minoritetsgrupper er vigtigt, uanset hvor og hvordan det foregår.
Når det så er sagt, så er psykiatri, minoritetsgrupper og lukkede miljøer ikke de eneste områder, jeg har lyst til at dække. Jeg har gennem mit studie og forskellige kurser indset, at der ikke findes kedelige emner. Hvis et område øjensynligt virker kedeligt, så er det formodentlig, fordi man ikke ved nok om det pågældende emne. Hvis bare man graver dybt nok, så skal man nok finde en interessant vinkel.
Så hvis du tænker, at en ambitiøs, nysgerrig og åben kvinde som mig passer ind i dit team, så tøv ikke med at kontakte mig.