Er jeg jeres nye praktikant?

Sebastian Juel Ebling, 29 år, Odense

6 hurtige spørgsmål

Hvem er du egentlig?

Til daglig studerer jeg journalistik på Roskilde Universitet med sidefag i kommunikation. Tidligere har jeg gjort karriere inden for restaurationsbranchen, hvor jeg arbejdede både i Danmark og i udlandet i cirka syv år. I min studietid har jeg også arbejdet i uddannelsessektoren og med pædagogisk arbejde. 


Hvorfor kunne du godt tænke dig at være journalist?

Først og fremmest fordi, jeg synes, det er spændende. Jeg er ekstremt nysgerrig, udadvendt og trives godt i uvante situationer. Jeg er god til at tale med mennesker og få dem til at tale med mig. Det er noget af det, jeg synes, der er fedest ved journalistik: at formidle komplekse og personlige historier efter journalistisk praksis og etik. 


Hvilken form for journalistik kunne du tænke dig at arbejde med?

Nyheder! Jeg er nyhedsnarkoman og har simpelthen brug for at vide, hvad der sker omkring mig; både internationalt, nationalt og regionalt. Under mine studier har jeg også fået øjnene op for længerevarende og undersøgende produktioner, hvilket jeg håber at kunne lave mere af i fremtiden. Jeg er også meget interesseret i kriminaljournalistik.


Vil du så slet ikke lave andet end skriftlige nyheder?

Jo, selvfølgelig. På mit studie og i medieprojekt, hvor jeg var på Fyns Stiftstidende, har jeg primært beskæftiget mig med skriftlig nyhedsformidling. Men ligesom jeg både ser, læser og lytter til nyheder, er jeg åben for at afprøve journalistikkens andre formater. Qua min baggrund i restaurationsbranchen har jeg også en beskeden drøm om en dag at kunne skrive om gastronomi og måske endda blive madanmelder.


Hvorfor skulle vi vælge dig som vores praktikant?

Fordi jeg har en masse erfaring i bagagen. Måske ikke så meget journalistisk erfaring, men jeg har en masse andet at tilbyde. Jeg kommer fra en branche, hvor det er vigtigt at bevare roen i pressede situationer, og hvor man er nødt til at være løsningsorienteret og tænke kreativt. Det er også en branche, hvor samarbejde og teamwork er nøglen til succes. Jeg har altid arbejdet med mennesker, og jeg bilder mig selv ind, at jeg har en høj social intelligens og stærke kommunikationsevner. Jeg er opmærksom på, at det at blive dygtig inden for et fag er en livslang proces, og det kræver ydmyghed og et åbent sind for at lykkes.

Hvad bør vi ellers vide om dig?

Grundlæggende er jeg en nysgerrig person med mange interesser, men mine største interesseområder er bl.a. gastronomi, populærkultur, internetfænomener, dansk og amerikansk politik, kriminaljournalistik og sejlads. Jeg krydsede i 2016 Atlanterhavet som gast på en 40 fods sejlbåd, hvor jeg også arbejdede som skibskok. Ekspeditionen over Atlanterhavet og rundt i Caribien tændte min lyst til at lære at sejle, og jeg har senere sejlet rundt i Middelhavet og i Danmark i min egen båd. I min fritid elsker jeg at kokkerere for mine venner og familie.



“Det kan være svært at dumpe ind på en redaktion og få hul på historierne fra dag ét. Men det lykkedes. Sebastian fik bl.a. lavet et større interview med en universitetsuddannet ukrainsk flygtning. Historien blev bragt i anledning af et-året for krigen i Ukraine”

Erik Thomsen, Odense-redaktør, Fyens Stiftstidende

Produktioner

Her kan i se nogle af de produktioner, jeg har været med til at skrive.

Maryna flygtede med en kandidatuddannelse i bagagen

Potræt af en Ukrainsk flygtning, der trods sin kandidatuddannelse gør rent på SDU i Odense.

Virolog:Nedlukning af de liberale-erhverv i Ishøj har minimal effekt

Historie fra NetAvisen om nedlukning af de liberale erhverv i Ishøj.

Ukrainsk støttecafé i Odense genåbner

Nyhedshistorie om hvordan en støttecafé for ukrainske flygtninge forbereder sig på en anden slags hjælp et år efter krigens begyndelse.

Bydel har fået et nyt vartegn

En nyhedshistorie om hvordan en ny vandtank leverer grønnere energi til fynske husstande ved at buge overskudsenergi fra METAs servercenter.

CV – SEBASTIAN EBLING, 29 ÅR, ODENSE


Fyens Stiftstidende, Odense – Mediepraktik
2 ugers mediepraktik ved Fyens Stiftstidende tilknyttet Odense-afdelingen.

Tingagerskolen, Ringe– Lærervikar
Oktober 2021 – August 2022
Lærervikar tilknyttet specialafdelingen

Nyboder Skole, København Ø– Lærervikar
2018 – 2020
På Nyboder skole arbejdede jeg både som tilkaldevikar, men havde også 6 måneders fuldtidsvikariat i en fast stilling.

Resturant Sümac, Reykjavik– Daglig leder (shift manager)
2016 – 2018
Daglig leder på den michelin-anbefalede restaurant Sümac i Reykjavik, Island. Ansvarlig for daglig ledelse, vagtplaner, indkøb, ansættelse af personale mm.
________________________________________________________________

*Udover hvad der er nævnt, har jeg også i perioden fra 2021 til i dag været tilknyttet handicapledsagerordningen. Her arbejder jeg med forskellige ledsageropgaver med mennesker, der har hjerneskader og/eller funktionsnedsættelse.

Uddannelse

Roskilde Universitet, Roskilde– Bachelor, journalistik
2019 – 2022
Bachelor i journalistik med sidefag i dansk

Odense Katedralskole, Odense– HF
2019 – 2022
________________________________________________________________

Kurser

Kommunikation: Strategisk kommunikation 

Populærkultur: Medier, mening og mennesker 

Moralfilosofi og etiske brændpunkter 

Fagmodulkursus: Medieanalyse