Trawlfiskeri i Bælthavet eller trepartsforhandlinger i Finansministeriet. Jeg er klar på at dække dem begge. Parallelt med mit journalistiske og samfundsfaglige studie har jeg arbejdet som fiskehandler. Jobbet har åbnet op for historier om arbejdsforhold, fødevarekvalitet, klimabelastning, iltsvind og listen fortsætter.
d
Bag disken har jeg stiftet bekendtskab med alt fra coronaskeptiske skraldemænd til østersglade politikere. Og historierne har været mange. At møde alle mennesker i øjenhøjde, spøge og lytte, er blandt de vigtigste egenskaber som journalist.
f
Historien er der, hvad end det er i Egedal eller Kirgisistan
I det hele taget mener jeg, at mødet med mennesket er der, hvor det bedste indtryk af en problemstilling kommer frem. Et møde med fortvivlet ældre på Egedal S-togsstation, der ikke kan finde ud af at tjekke en cykel ind, kan give et nyt perspektiv på digitaliseringen af samfundet. Og et tilfældigt møde med en israelsk soldat i en deletaxa fra Osh til Bishkek i Kirgisistan, kan bidrage til at nuancere en evig konflikt mellem to nationer.
d
Det er jo til syvende og sidst dem, der oplever det, jeg som journalist forsøger at give et indblik i.
Jeg vil både gøre det kort og langt
Som journalist vil jeg gerne gå i dybden med den undersøgende journalistik. Jeg vil grave og stille skarpt på de historier, der ikke altid rammer den første, stærke strøm i nyhedshavet. Jeg vil give læsere lyst til at vide mere om de ting, de ikke vidste, de var interesserede i.
For eksempel vidste du nok ikke, at du havde lyst til at lyst til at læse mere om hesterejen eller om binært kønsopdelte sprogsystemer? Bare vent til, de har været en tur i journalistmøllen hos mig, og nye digitale muligheder åbner op for kreative måder at fortælle og livliggøre historierne.
Hvad angår nyhedsjournalistikken, vil jeg også hellere end gerne prøve kræfter med den. Jeg mener bestemt ikke, at det ene udelukker det andet. Tværtimod er de hinandens forudsætninger. For at den bagvedliggende historie skal blive til, må der også ligge en foran, og det er for mig en lige så stor en kunst at kunne formulere sig kort og vinkle helt skarpt, som det er at udfolde historier i et længere format.
Min idébank på min notesblok har aldrig været længere. Jeg håber, den kan blive sluppet løs hos jer!
Tak for I brugte jeres dyrebare tid på min hjemmeside.
Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Tre gange jeg har:
1. Været med til at åbne en østersbar
2. Den seneste måned set godt 232 minutters Youtubevideoer om Anden Verdenskrig
3. Sæsonkort til alle FCK’s kampe og har haft det syv sæsoner i streg.
Tre rubrikker til tre historieidéer
1. “Du skal helst være akademiker”: Unge finder sammen i kollektiver efter uddannelsesniveau
2. Kender du til koderne OTT eller OTB på mademballege? Det burde du måske, hvis du vil handle mere bæredygtigt
3. XXX XXX ville med glæde betale mere i skat – har ikke indberettet honorarer.