Jeg vil fortælle, formidle og forklare virkeligheden. Jeg vil skabe offentlig debat og diskussion. Jeg vil skrive eller lave lyd, som radio eller podcasts. Helst omkring politik, kultur eller mennesker. Hvilket selvfølgelig er så brede termer, at det dækker over halvdelen af alt journalistik, men måske kan det, jeg har lavet før, give et bedre indblik. (tryk på billederne for at se produktionerne).
Samfundets mennesker
At tale i telefon er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Da jeg var på to ugers praktik på Danske Kommuner, ringede jeg 16 kilder hjem til en artikel på to opslag. Det var for mange, lærte jeg. Men min lyst til at sætte mig ind i problemstillingerne grundigt er der stadig. Ligesom at opsøge kilder og formidle deres verden, men på mine præmisser. Jeg lærte her, hvordan en dårlig kilde bremser en fortælling, hvordan en genstridig kilde ødelægger citater, og hvordan man kan bruge den gode kilde til at få indsigten i problemstillingen og give den indsigt videre til publikum.
Detaljen i baggrunden
Mit fokus ligger virkelig sjældent kun på det forreste på maleriet, når jeg går på museum; jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til baggrunden og de små sider af billedet. Det kom til udtryk, da jeg på min bachelor lavede et radioindslag fra Københavns lufthavn. Vi prøvede at fange stemningen af lufthavnen med de små lyde, som normalt danner baggrund for ens ventetid der. Mit fokus er på at fange detaljen, som skaber historien. Mit fokus er at gengive baggrunden, der gengiver øjeblikket.
At gå i andres sko
I foråret brugte jeg en måned i Palæstina og Israel for at samle empiri til min bachelor. Her interviewede jeg i alt 16 forskellige aktører, størstedelen fra palæstinensiske NGO’er, men også repræsentanter fra det Palæstinensiske selvstyre og EU’s personale både i Palæstina og Israel. Vi skrev om, hvordan Palæstinenserne ser på EU, og hvordan EU forholder sig til palæstinensernes kritik af dem. Jeg elsker at sætte mig godt ind i en problemstilling og så udfærdige et produkt fra ende til anden. Jeg elsker at tage ud og kunne lugte, smage og høre, hvordan virkeligheden ser ud. Jeg elsker at faktisk sætte mig ned og snakke med folk om den historie, som de skaber, og jeg er så heldig at måtte formidle.
De usandsynlige sammenhænge
Jeg har altid været glad for at overanalysere, det kan jeg simpelthen ikke benægte. Derfor stod jeg bag programmet ”Forfatterens død” for RUradio. Her har jeg koblet populærkultur sammen med nogle højtflyvende teoretiske perspektiver. Jeg er ikke bange for at sætte et nyt perspektiv på eksisterende fortællinger. Jeg er ikke bange for at bringe store akademiske teorier og sandheder ned på det menneskelige og populære niveau. Sidst og faktisk ikke mindst er jeg ikke bange for at se det store i det små, se hvordan den mindste historie kan rumme en forståelse af hele verden.
Dannet og uddannende
Jeg er et højskolemenneske på godt og ondt. Jeg gik på Rødding Højskole i foråret 2014 og sad i den gamle elevbestyrelse fra 2015 til 2017, men mest relevant så underviste jeg i podcasts her i sommer på Rødding. Vi underviste i, hvordan en historie skal bygges op og i alle Hindenburgs små spidsfindigheder og mange genveje, så de til sidst også var superbrugere af programmet. Det var en tre-i-en; jeg formidlede noget, jeg brændte for, jeg kunne i fællesskab med kursisterne nørde et program og jeg kunne gøre det i de mest grundtvigianske rammer muligt. (p.s. nr. 118, hvis jeg skulle vælge)