Privat-Lars

Lars – ikke bare lyden af en bildør der smækker! 

Privat-Lars blev født på Als for 25 år siden. Her brugte han de første 20 år af sit liv i bofællesskabet Hesselløkke sammen med mor, far, 80 andre mennesker og 20 høns. Her blev politik og kunst diskuteret, mens man beskar æbletræerne, gravede kartofler op og huggede brænde. Det var præcist så idyllisk i min hukommelse, som det lyder.

Derfor kunne det oprørske ungdomsind hos privat-Lars ikke lade vær med at trække mod nye græsmarker. I det herrens år 2014 begyndte han på jura, hvilket nok et en af de mest fornuftige fejltagelser nogensinde. Han holdt et år, hvor han lærte meget praktisk omkring kontrakter og forbrydelser, men også brugte mange timer på at stirre ud af vinduet.

Roskilde Universitet var dog meget federe eller “knæhøj karse”, som underviserne ville udtrykke det. Han har endnu ikke anskaffet sig en alpehat eller en islandsk sweater, men han nyder dog stadig at diskutere franske filosoffer over en økologisk øl.

Nu håber privat-Lars, at journalist-Lars får en praktikplads d. 7. November, som ikke kommer til at problematisere privat-Lars’ torskegilde.