Siden mine fingre har kunnet gribe om en blyant, har jeg skrevet. Som femårig var det mest om dinosaurer. I dag er jeg mere alsidig i mine interesser og undren. Fakta har dog altid været den fineste dyd at efterleve. Det nyttede jo ikke, at der stod, at stegosaurusen levede i kridttiden, når den jo tydeligvis er fra juratiden …
Punk-inspiration i det danske musikmiljø, fodboldfankultur i forandring, kunstig intelligens vinder frem og krig i Europa. Jeg interesserer mig for det hele. En ting er, at det sker. Men hvorfor?
Det handler vel i sidste ende om mennesker. Jeg er meget nysgerrig på, hvorfor vi handler, som vi gør. Hvordan samfundstendenser har en indvirkning på individ og kultur. De eksistentielle spørgsmål, der jo i store træk findes i alle historier.
Hvad vil jeg med journalistikken?
Min drøm er at blive skrivende journalist. Jeg vil ikke kun skrive historierne, jeg vil også fortælle dem.
Jeg vil dog lære at mestre nyhedsgenren inden. Jeg vil lære at skære alt det overflødige fra og komme ind til sagens kerne. Jeg vil lære at vinkle en nyhed skarpt. Jeg vil lære at stille de relevante og rigtige spørgsmål, når jeg interviewer.
På mine arbejdspladser har jeg snuset til mange former for journalistik. Hurtig clickbait på plbold.dk, korte nyheder i P1 Morgen, analyserende indslag i P1 Orientering. Jeg er ikke for fin til noget – om det er at skrive korte historier eller dykke ned i en sag og blive ekspert på emnet. Jeg vil dog altid sætte en ære i at formidle det, så det både er forstående og interessant at læse.
Det at fylde et A4-ark med ord har aldrig været et problem for mig. Kunsten er at være kortfattet, og den teknik vil jeg forbedre.
Christiania-historierne, som min gruppe og jeg har produceret dette semester, er et godt eksempel på dette. Det var lettere at skrive en feature om christianitten Chai Andersen, der bor på en giftig grund, end det var at skrive to korte nyheder om boliger på Christiania. Dels fordi Politiken kom os i forkøbet, så vi måtte ændre vinklingen, men også fordi det var svært at koge hele sagen ned, når man har så meget viden om emnet.
Hvad kan jeg?
I min gruppe vidste vi godt, at Knud Foldschack er en travl herre, men da vi efter en uge stadig ikke havde fået fat på ham, var det nok. Jeg ringede for 117. gang, og jeg kunne mærke, at han måtte bukke under nu. Der var noget i luften. Det var duften af en garvet advokat, der i et suk måtte være nødsaget til at tage telefonen og snakke med Malthe fra RUC. Og det gjorde han! Han gik lige til sagen, og vi kunne komme i morgen til 45 minutters snak. Sådan! Aldrig nogensinde havde jeg cyklet så hurtigt hjem i ren eufori.
Jeg får et kæmpe kick af oplevelser som denne. Når man får fat i den specielle case eller eftertragtede kilde. Det lever jeg for. Samtidig er det helt forfærdeligt, hvis historien falder eller andre kommer først. Det har jeg også prøvet, og her har jeg lært at slå koldt vand i blodet og finde en ny vinkel.
Jeg er ambitiøs og nysgerrig, og min undren stopper aldrig. Jeg sætter altid en ære i at udføre mine tildelte opgaver til punkt og prikke, men jeg kan også godt lide at sætte mit eget præg på tingene, når det passer ind.
I hverdagen leder jeg altid efter historier. Om det er til familiesammenkomster, hvor min tante fortæller om sit arbejde, eller når jeg er ude at drikke en øl med vennerne, så er antennerne altid ude for at opfange signaler.
Jeg er god til at arbejde sammen med andre. Jeg vil faktisk mene, at det ofte forbedrer produktet at kunne sparre sammen og hjælpes ad. Mine jobs har gjort mig bedre til at håndtere tidspres, deadlines og korte formater. Jeg er også blevet trænet i breaking-news og hurtig formidling. Jeg er god til at løbe hurtigt, når det gælder, men jeg elsker også at kunne fordybe mig, kræse for tingene og gøre det, jeg skriver, til en læseoplevelse.
Det har jeg dog lært, at man ikke kan hver gang, så derfor har jeg også fået smag for at dræbe mine darlings. Kniven er slebet.
Kontakt mig endelig på: 29 86 57 43 / mcsh0306@gmail.com