CV

Erhvervserfaring

April 2022 – nu:
Produktionsassistent, DR Nyheder
P1 Morgen og Orientering
Jeg er med til at afvikle liveradio i samarbejde med producer, journalister og værter. Her står jeg for at tage imod kilder i døren, teste lyd, give værter beskeder i øresneglen og klippe til podcast. Tilstedeværelsen på redaktionen har givet mig et godt indblik i, hvordan man formidler nyheder hurtigt, afvikler radio og vinkler interviews skarpt. Det har også gjort mig stærkere i at tale med kilder og holde hovedet koldt i stressede og pressede situationer, hvor nyhedsflowet er stort.


Februar 2023
Medieprojekt, TV2 ØST
To ugers deltagelse på TV2 ØST-redaktionen. Den første uge på tv, den næste uge på webredaktionen. Her producerede jeg nyheder på linje med de øvrige journalister. Find et udpluk her.


November 2021 – februar 2022:
Journalist, Plbold.dk
På en vagt producerede jeg 2-3 nyhedshistorier i timen om Premier League. Det indebar alt fra transfernyheder til den nyeste trænerfyring. I januar-transfervinduet var det ekstra sjovt, fordi der hvert sekund var mulighed for en Breaking-transfer. Her liveopdaterede vi også. Min tid hos Plbold.dk har lært mig at arbejde under pres, finde og formidle nyheder hurtigt, skrive skarpe rubrikker og altid være på dupperne, hvad angår breaking news.


November 2019 – april 2022:
Servicemedarbejder, IKEA Taastrup
Kvinder i 20’erne på jagt efter udsolgte Omar-reoler, børn der gemmer sig i gangene, Corona-nedlukninger og köttbullar ad libitum. Jeg lærte meget om at kommunikere med mennesker, tage ansvar, servicere kunder og deltage i et team i min tid i den blå boks – på godt og ondt.


August 2018 – Juni 2019:
Lærervikar, Nykøbing F. Realskole
Lærervikar i alle klassetrin. Fast vikariat i 7. og 8. klasse i dansk og samfundsfag fra januar til maj. Her lavede jeg undervisningsforløb, underviste og rettede opgaver. Jeg lærte at tage ansvar og at videreformidle viden, så det både er spændende og lærerigt. Det bruger jeg stadig, når jeg formidler i dag.


2013 – 2019
Ungdomsjobs
Jeg har altid været beskæftiget. Reklamebud, piccolo i Nordisk Film Biografer, opvasker, bogopsætter. Jeg har prøvet lidt af hvert.


Uddannelse

2019 – nu:
Roskilde Universitet
Humanistisk bachelor med tilsagn til journalistik og dansk, RUC.
Påbegyndt kandidat i journalistik og dansk.

2015 – 2018:
STX, Nykøbing F. Katedralskole
Med linjefagene samfundsfag A, engelsk A og matematik B.


Frivillighed og fritid

Februar 2020 – februar 2023:
Frivillig rollemodel, Barnets ven, Red Barnet Ungdom
Rollemodel for nu 11-årige Esey, der bor i Roskilde. Projektet er startet op for at hjælpe børn og unge, der har det svært derhjemme. Jeg har været der for Esey som en slags storebror, der lytter, leger og laver spas og løjer. Normalt tager et forløb et år, men Esey og jeg har taget tre. Aktiviteter indebar alt fra Fifa-turneringer til en Tivoli-tur.


September 2021 – september 2022
Bestyrelsesmedlem, DJ RUC
At gøre en indsats for mine medstuderende var både lærerigt og ansvarsfuldt. Det gav mig også et godt indblik i branchens vilkår, muligheder og begrænsninger.



2012
Brønderslev Forfatterskole

Det skrevne medie har altid ligget dybt i mig. Som 13-årig var jeg en af de 40 unge, der blev optaget på novelle-holdet denne sommer. Det mundede ud i novellesamlingen ’Grænseløs’, hvor jeg udgav novellen ’Virus’.