MIKKEL ØSTRUP-JEPPESEN

Til mediet, der har brug for en kritisk praktikant og historier med perspektiv

Jeg er den pisse-irriterende, kritiske journalist med stamina

Jeg brænder for journalistik, der går dét ekstra for at finde svar, og som ikke ser sig tilfreds med omstændigheder og umiddelbare svar, men stræber efter forklaringer.

Jeg vil rette kritiske spørgsmål mod magten og undersøge sammenhænge og detaljer. Ifølge mig er det nemlig mediernes grundessens at komme til bunds i komplicerede som simple historier.

Jeg begyndte at tænke som en journalist, da det gik op for mig, at vi ikke blot skal viderebringe information til samfundet.

Vi skal give perspektiv, kræve svar og være modige på vegne af offentligheden.

Det har jeg bl.a. erfaret gennem mit tidligere arbejde, senest hvor en notits om nye EU-regulativer blev til en dybdegående analyse af Europas udfordringer med den grønne omstilling.

… og jeg vil lave stimu-lerende journalistik med perspektiv

Jeg ser det som mit journalistiske ansvar, at nyheder får betydning for læseren; at det vækker følelser, er interessant og tilbyder læseren mere.

Laver vi hurtige nyheder med tomme kalorier, drukner vi i et uendeligt informationshav. Jeg vil i stedet lave indhold med substans, som tiltrækker og fastholder læsere med interessant, kritisk og stimulerende journalistik.

Derfor er jeg en journalist, der altid forsøger at give en historie perspektiv, og som stiller krav til egen journalistik.

Jeg går ikke med på letkøbte præmisser, og jeg ser fordybelse, analyse og undersøgelser som nødvendige redskaber for betydningsfuld journalistik.

Heldigvis er jeg knaldhamrende nysgerrig, undrende og har mod på stille spørgsmål, der vækker dyb bekymring på landets øverste, øverste, øverste hylde.