Om end min livshistorie er lang og interessant, har hverken De eller jeg tid eller lyst til gennemgå den ædru. Derfor serverer jeg blot fire lette bider, der fortæller noget om, hvem jeg er i frokostpausen og til fredagsbar.
Hvilken type er jeg?
Jeg er typen, der slår oprindelsen af “Farimagsgade” op, afbryder fremmedes samtaler for at spørge ind til modelbetegnelsen på deres ure, afleverer bøger tilbage, hvis forfatteren af stilistiske årsager og/eller inkompetence ikke sætter kommaer korrekt.
Typen, der ser mistroisk på personer med komplet rene sko, som spiller guitar for at bibeholde ydmyghed midt i successer og rent faktisk finder et andet bageri, hvis jeg ikke kan lide lugten.
Hvad bilder jeg mig egentlig ind?
Jeg bilder mig ind, at det godt kan betale sig at give en omgang til bordet, at datingapps i princippet ikke fejler noget, men i bedste fald fører til en skuffende kærlighedshistorie, samt at udsagnet “romkuglen er en genial kage” aldrig kan efterfølges af et men.
Engang bildte jeg mig ind, at kirken var for de naive og overtroende, men i dag er jeg i tvivl, om det er noget, jeg er blevet bildt ind af andre. Nu ved jeg ingenting.
Hvad nørder jeg?
Udover min kærlighed for fodbold og Formel 1 interesserer jeg mig gevaldigt for ure og biler. Materialistiske hobbyer er ikke noget, der rimer på en klimaangst, antikapitalistisk ungdom fra RUC, men jeg kan forsikre mine medstuderende om, at mine hobbyer ikke er af overforbrugende karakter.
Jeg ser nemlig ikke kun ure og biler som genstande; jeg ser kultur, kunst, historie og følelser. Noget at passe på, nørde og forstå for hvad det egentlig er.
Hvad streamer jeg?
Jeg har en svaghed for satire, og jeg har gennem mine 25 år konsumeret en god sjat af de absurditeter, som særligt udspillede sig på DR2 i slut 90’erne og 00’erne. Det har gavnet – og sågar skabt – tætte relationer med ligesindede takket være et hav af indforståede referencer, som bestemt også har belastet andre bekendtskaber. Nuvel, der kommer altid en regning, og der er tilsyneladende en øvre grænse for, hvor sjovt det er at sige “aggemam” igen og igen.