Fritid og frivilligt arbejde

//: Silberbauers Bistro på Jægersborggade

I min fritid dyrker jeg kulturlivet i alle dets mange facetter, og har også gjort det i en række frivillige opgaver. Især min interesse for mad og gastronomi har fyldt meget. Jeg var f.eks. frivillig skribent på online kulturmagasinet VINK. Her skrev jeg om trends og tendenser om madscenen i København samt personlige anbefalinger og oplevelser. Jeg har også brugt en stor del af mine (og min kærestes)  sparepenge, på at besøge nogle af Danmarks – og endda også verdens – bedste restauranter.

//: Coveret til Lød’s EP ‘Folder’

 

Musik fylder en hel del i mit liv. Jeg har selv spillet en del musik bl.a. i et band kaldet Lød. I 2017 udgav vi en EP i Danmark, som senere også blev udgivet internationalt. Efterfølgende spillede vi også på Rising scenen på Roskilde Festival, hvilket selvsagt var en kæmpe oplevelse.

//: Danmarks bedste stadionplatte

 

Jeg er også stor fodboldfan, og har sæson-kort til Lyngby Stadion, hvor jeg er at finde ved (næsten) hver hjemmekamp. Jeg er også stor Tottenham-fan, og har bl.a. været frivillig skribent for den danske fan-forening White Hart Danes, hvor jeg bl.a. interviewede Steffen Kretz om hans livslange forhold til Tottenham Hotspurs.

 


Frivilligt arbejde
  • SoMe skribent for White Hart Danes
  • Frivillig skribent hos VINK KBH’s madredaktion
  • Frivillig tjener ved White Guide Galla 2018
KOMPETENCER
  • Almindeligt Kørekort
  • Fuldt hygiejnekursus
  • Fuldt førstehjælpskursus
  • Fuldt brandkursus

SPROG

  • Dansk – modersmål
  • Engelsk – flydende både mundtligt og skriftligt
  • Svensk – god forståelse