Mit CV

Mediepraktik på TV2 København 2018

I marts var jeg i mediepraktik, hvor jeg i to uger var med i arbejdsgangen på hhv. 19- og 22-nyhederne, Indlandsredaktionen og News og co. Her prøvede jeg kræfter med interviews med kilder, jeg selv linede op, skrive voiceovers til studieværter og finde kilder til live-tv. Udover dét var det et vanvittigt spændende indblik ind under motorhjelmen på et enormt mediemaskineri, som altid er i femte gear.

Arbejde

Studentermedhjælp hos Alinea/Egmont 2014-nu

På Alineas forskellige redaktioner har jeg primært beskæftiget mig med at digitalisere undervisningsmateriale til indskolingen. Jeg er bl.a. krediteret, som en del af et lille hold, der står bag udgivelsen af den digitalversionen af Ida og Emil-serien, som er en af Alineas største sællerter.
Det var en ret vild oplevelse at arbejde på det samme kæmpeprojekt i to år og se processen fra frustrerende møder med forfattere til udgivelsesreception med champagne og pindemadder.

Uddannelse

2009-12 Samfundsvidenskabelig STX fra Birkerød Gymnasium

2014-17 Bachelor i Internationale Studier og Journalistik fra RUC

2017-20 Kandidat i Journalistik og Globale Studier fra RUC

Udvalgte RUC-projekter

1. semesterprojekt om forskelle i dækningen af nedskydningen af et Malaysia Airways passagerfly, der styrtede ned i Ukraine i 2014, i hhv. amerikanske og russiske medier. Vi fastslog, at propaganda, omkring kamphandlinger, stadig var aldeles udbredt i både USA og Rusland.

2. semesterprojekt om de ideologiske stridigheder, der givetvis lå til grund for konflikten mellem den græske SYRIZA-regering og EU’s Trojka. Her fik jeg erfaring med at sætte mig ind i et udenlandsk politisk landskab og samtidig få styr på, hvordan EU-maskinen opererer.

3. semesterprojekt om diskrepansen mellem danskernes viden omkring kødbrugs negative effekter på klimaet og så deres vilje til at spise mere vegetarisk. Her interviewede bl.a. kilder, og brugte spørgeteknikker fra journalistikkens værktøjskasse – lyt og reagér var helt centrale retningslinjer.

4. semesterprojekt om atomaftalen mellem Iran og P5+1-sammenslutningen. Her analyserede vi, via adskillige artikler og grundig research af amerikanske og iranske medier, hvordan aftalen var blevet til mellem to så polariserede stater.

Bachelorprojekt om Investeringsfonden for Udviklingslande (før kendt som Kaffefonden). Her undersøgte vi, hvorvidt IFU’s evalueringsproces faktisk levede op til FN’s nye Sustainable Development Goals. Her samarbejdede vi med DIIS og Danwatch og brugte flere teknikker, som bruges i undersøgende journalistik.

Værdifulde erfaringer

Sabbatår

I mine to sabbatår arbejdede jeg som alt fra gadesælger til forskningsassistent. Det viste mig nogle sider af Danmark, som jeg nok ellers aldrig havde set, og jeg mødte mennesker, jeg nok aldrig havde mødt. Det var især øjenåbnende at indgå i mange forskellige kontormiljøer på kort tid, da det lærte mig, hvor vigtigt, og samtidig nemt, det er, at kunne venner med mennesker fra alle miljøer og baggrunde.
Med penge herfra tog jeg til Afrika, hvor jeg var med en gruppe, der kørte fra Sydafrika til Tanzania på fem uger. Vi lå i telt i nationalparker det meste af vejen, og oplevede alle tænkelige former for uheld og glæder, der kan komme ud af at køre over 6000 kilometer i en ombygget lastbil.

Klik her for at åbne en printvenlig PDF-version af mit CV.