Jeg skal være journalist fordi…

 

…JEG KAN GODT LIDE AT SE HISTORIEN SKE

DET kan lyde støvet at tale om ’historie’, men det handler faktisk slet ikke om at se tilbage i tiden, eller være specielt langsom i optrækket. Tværtimod handler det om at være til stede, mens tingene sker. Jeg kan godt lide følelsen af, at være der, når de store begivenheder foregår, mens nyhederne sker. Bliver jeg god til at vide, hvad der rører sig i verden, bliver jeg uden tvivl også bedre til at dykke dybere ned i et emne, og stille de rigtige, kritiske spørgsmål til en historie.

…JEG HAR NOGET, JEG SKAL

FOR jeg er ikke kun på jagt efter nyheder, jeg har også emner, som jeg brænder for. En af dem er klima og miljø, både i et dansk og et globalt perspektiv. Europa er et andet yndlingsemne, både i form af EU, men også som folkeligt fællesskab. Det er emner, jeg har ambitioner for, hvordan jeg vil dække, og som jeg altid er vendt tilbage til at skrive om.

En af mine ambitioner er, at EU-politik skal gøres vedkommende og let tilgængeligt for almindelige borgere, for det har så stor betydning for vores dagligdag. I løbet af min nuværende praktik har jeg lært, at intet er for kompliceret eller abstrakt til, at det ikke kan gøres forståeligt for enhver. Det gælder ikke kun når man skal forklare det vigtigste budskab i den kommende IPCC rapport, men også når det handler om, hvordan migrationsstrømme og Brexit både påvirker danske virksomheder, men også borgernes forståelse af det europæiske fællesskab.

…SÅ GØR JEG DET, DER GØR MIG GLAD

Nemlig at fortælle historier. Jeg kan godt lide hele den proces, hvor man starter med en idé, tager ud i verden eller løfter telefonrøret og får en masse viden, for til sidst at udvælge og sammenstrikke. Jeg kan godt lide at skrive, og jeg er stadig i gang med at finde min skrivestil. Men det kommer nok. Af alle de ting, jeg har lært i skolen, var det vist også det, jeg var bedst til. Så hvis jeg skal gøre noget i forhold til de emner, jeg brænder for, må jeg skrive om dem.