Ny musik på gamle højtalere

Jeg er ikke en selverklæret nostalgiker, der mener, at alt det bedste allerede er lavet. Nej, jeg har stadig en umættelig apetit på nye indtryk, mennesker og musik. Jeg er med på beatet, og jeg dyrker kulturlivet og nutidens tendenser, mens jeg stadig værdsætter mine gamle relationer.

For eksempel stiftede jeg bekendtskab med 4000 nye artister sidste år på spotify. Og ja, det hele bliver afspillet på mine gamle Dali-højtalere, der er lige så gamle (26 år) og næsten lige så høje som jeg er (2 meter).

Jeg prøver at spise vegetarisk, men jeg har stadig stor træng til at smage hele menukortet, og sådan er det nok med mange ting. En bred vifte af koncerter, alt fra jazz, punk, hiphop og senest flamenco. Jeg ser italiensk fodbold, følger cykelsporten tæt, men prøver stadig at følge med i min barndomsklub, Sønderjyske, og så har jeg lige lavet en sportsforening for mine venner i København.

Jeg er en eksil-sønderjyde i hovedstaden. Selvom jeg prøver at suge alle indtrykkene ind fra byens røg, har jeg også brug for at puste ud. Den ro finder jeg i naturen, hvor jeg laver svedhytter, mad over trangia og prøver at lære at surfe i Cold Hawaii. 

Arbejder for relationer

Med tre højskolesemestre og 3000 arbejdstimer på en enormt social cafe, har jeg en stor kontaktflade. Jeg møder mange mennesker i min hverdag, og det er noget, jeg sætter stor pris på. Om det er børn på specialskolen, de faste kunder på cafeen, familie eller mine venner, går jeg op i at være nærværende, og jeg prøver altid at give noget af mig selv. Jeg er på fornavn med flere end de fleste, og måske skyldes det min over-proportionelle evne til at ansigtskende og huske folk, eller at jeg glædeligt snakker med nye mennesker, jeg møder. 

RUC har også gjort, at jeg er blevet god til at samarbejde med et bredt udsnit af mennesker. Mange timers “føle-runder”, gruppedannelser og gode samarbejder har medført, at jeg finder det naturligt at arbejde sammen med mange mennesker og får samtidigt energi af det.