Et lille udvalg af mine produktioner

Udnyttelse af system og mennesker

Jeg har været med til at lave et langt tv-indslag til TV2 Kosmopol som et led i tv-serien RUC Undersøger. Her undersøgte min gruppe og jeg rekrutteringsfirmaet Baltic Workforce, der har opbygget en stor virksomhed ved at udnytte det danske system og østeuropæiske arbejdere. Jeg har været til at researche og interviewe, og så har jeg været den primære kraft, når det kommer til redigering af indslaget.
Der er flere ting, der kunne være bedre ved indslaget. Rent tv-mæssigt er det ikke det pæneste tv-indslag, da vi har manglet billeder, vi har kunnet krydre indslaget med. Derudover havde det været endnu bedre, hvis vi havde fået en person fra Baltic Workforce i tale foran kameraet.


Circle K til kamp mod den grove tone

Circle K lancerede i starten af året en ny landsdækkende kampagne, hvor de opfordrede kunder til at tale pænt til medarbejderne. Jeg sad på TV2 Bornholm og tænkte, det ville være interessant med den lokale vinkel. Det viste sig, at bornholmerne også fandt det interessant, for tv-indslaget og den tilhørende artikel lå helt oppe i toppen i forhold til flest visninger og mest læste. Artiklen gik nærmest viralt på TV2 Bornholms hjemmeside, hvor bornholmerne virkelig røg til tasterne og diskuterede emnet.


Status på krigen i Ukraine

På årsdagen for krigen i Ukraine lavede jeg et tv-indslag, hvor garnisonskommandant Ulrik Skytte leverer en status på krigen, og hvad den har betydet for Bornholm. Jeg er særligt glad for min speak i indslaget, hvor jeg får leveret nogle sprogblomster i et ellers alvorligt indslag. Det lykkes rigtig godt, synes jeg. Indslaget lå også højt på mest sete, mens den tilhørende artikel også havde mange læsere.


Fang mig på …

Mail: gohrmagnus@gmail.com

Telefonnummer: +45 21 35 65 31