CV

Her kan I læse et uddrag af, hvad jeg mener, er mine mest relevante erhvervserfaringer.
I kan læse mit fulde CV ved at trykke på “Erhvervserfaring”.

Erhvervserfaring

Februar 2022 – September 2023

Studentermedhjælper og webassistent for Berlingskes kulturredaktion

Projektmedarbejder for Byens Bedste-prisuddeling


Helt kort, oprettede jeg artikler i Berlingskes systemer og tilrettelagde guides for kulturlivet – alt lige fra de nyeste Netflixserier til tagterrasser med den bedste udsigt og eksperimenterende teaterforestillinger i København. Desuden har jeg været med til at afvikle events i forbindelse med Byens Bedste og jongleret kommunikationen mellem alle de nominerede.

Marts 2022 – Marts 2023

Studentermedhjælper ved Roskilde Universitets Kommunikation- og Presseafdeling

I mit virke hos Roskilde Universitet var jeg med til at oprette presseklip og opdatere forskeres kommunikationsprofiler.

Jeg har også skrevet manuskript og speaket til et par videoer om RUC-alumner.

September 2017 – September 2018
Oktober 2023 – nu

Handicaphjælper og ledsager



Det virker måske ikke umiddelbart relevant. Men igennem min ansættelse hos bruger-hjælperformidlingen DUOS var jeg handicaphjælper og ledsager for en multihandicappet kørestolsbruger. Her indgik jeg som en stor del af brugerens familie og lærte at balancere det professionelle ansvar og det familiære.

Uddannelse

August 2023 – nu

Kandidat i journalistik med specialisering
i Global and Development studies

På min kandidat har jeg haft undervisning i radio- og podcast og genren undersøgende journalistik. I den forbindelse er jeg i gang med at undersøge lukningen af gipspladefabrikken Gyproc i Kalundborg og hvilke effekter det har på lokalområdet og de fyrede ansatte.

August 2021 – Februar 2022

Udvekslingsophold

Under min udveksling havde jeg kurser i mediesociologi og moderne sociale teorier, som er en samlebetegnelse for de sociologiske teorier, der beskæftiger sig med, hvordan samfund forandrer og udvikler sig. Jeg lærte også om Tjekkiets historie og deres mediesystem – og samlede et par tjekkiske fraser op.

August 2019 – Juni 2023

Bachelor i journalistik og socialvidenskab

I løbet af min bachelor fordybede jeg mig bredt og vidt i humanistiske videnstraditioner som filosofi, lingvistik, psykologi og antropologi. Med min sammensætning indenfor socialvidenskab styrkede jeg bl.a. min forståelse af velfærdsret, velfærdspolitik og mine analytiske kompetencer til at måle og fortolke lighed.

Januar 2019 – Juni 2019

Højskoleophold

På Nørgaards højskole havde jeg linjefagene dans og kultur – så bredt som det end lyder. Her eventafviklede jeg bl.a. en fernisering på højskolen, og lærte om filmhistorie, kunstretninger, poesi og at skrive taler, som jeg senere fremførte på RØST-festival.

Anden relevant erfaring

Oktober 2021 – nu

Forperson i foreningen Disput


Det startede som en bogklub under corona, hvor vi læste og diskuterede alt fra Audre Lorde til Neil Strauss’ bog The Game. Efter halvandet år fyldt med bøger og filmaftener, hvor vi holdt oplæg for hinanden, begyndte vi at søge fonde og legater for at holde kulturevents rundt i hele København – og i dag har vi afholdt to oplæg og filmvisninger på Cinemateket.

September 2023

Praktik hos udlandsmagasinet Verden Kalder
og morgenradioen Ring til Radio4


To ugers praktik hos Radio4 hvor jeg ideudviklede radioindslag og lærte om kildehåndtering og lytterinddragelse hos Ring-redaktionen, mens jeg ved Verden Kalder fik mere erfaring med at interviewe, klippe lydbånd til radio og skrive koncise episodebeskrivelser.

Februar 2022 – Juli 2023

Frivillig og frivillig aktivitetsleder


Formidling af krigens regler til store som små på messer, til foredrag og på Folkemødet 2022 og 2023, hvor jeg blev interviewet af TV2 News det første år.

Det frivillige arbejde bestod også af at konceptudvikle kreative og sanselige former for formidling, mens jeg koordinerede frivilliggruppens interne sociale aktiviteter og deltagelse ved messer og foredrag.

September 2020 – Januar 2020

Semesterprojekt i samarbejde med Amnesty International

Kvantitativt og kvalitativt projekt som undersøgte racisme i forbindelse med corona i Danmark. Her lærte jeg også at videreformidle min viden indenfor et komplekst område, da jeg med min projektgruppe holdt oplæg for flere af Amnesty Internationals ansatte og frivilligegrupper.