Produktioner

I min journalistiske karriere har jeg arbejdet på tværs af genrer med alt fra omfattende tendensartikler og filmanmeldelser til portrætter, kulturanbefalinger og den klassiske nyhed.

Her på siden finder I dog tre udvalgte produktioner, der giver et indblik i, hvad jeg kan, og hvordan jeg tænker som journalist.

Tendensartiklen:
Når samfundskriser puster liv i gammel sci-fi-franchise

Om artiklen: Nogle gange er samtidstendenser også at finde i hjørner, man umiddelbart ikke ville kigge hen. Det er ‘Star Trek’ et lysende eksempel på, hvilket jeg demonstrerer i denne artikel. Her tog jeg udgangspunkt i min egen begejstring for og viden om franchisen for at undersøge dens samfundsrelevans i dag.

Læs hele artiklen på Soundvenue.com.


Nyheden: 
Rapport blotlægger virksomheders dobbeltsidede klimaarbejde

Om artiklen: Denne artikel er ifølge mig et eksempel på to ting. Ét; at jeg kan formidle kompleks data. Og to; at jeg løbende bliver klogere i mit sigte for at lave saglig og fair journalistik. Da historien dækker en rapports granskning af flere store virksomheder, mener jeg nemlig, at der mangler et essentielt perspektiv: virksomhederne selv. Et valg, jeg i bagklogskabens lys utvivlsomt ville gøre om, så alle parter kunne blive hørt.

Læs hele artiklen på CSR.dk.


Portrættet:
Den ukuelige iværksætterdrøm

Om artiklen: I denne artikel brugte jeg Lucas Rantzaus deltagelse i Løvens Hule til at dykke ned i, hvordan man stabler en spæd designvirksomhed som Stori på benene. Men ikke kun det. Artiklen er også en skildring af en ung ildsjæl og drivkraftens betydning. Portrættet er derfor både af Rantzau og Stori, for de ville begge være nogen eller noget andet, havde det ikke været for hinanden.

Læs hele artiklen på Designbase.dk.