PRODUKTIONER

Her et udpluk af de journalistiske produktioner, som jeg har lært mest af og som siger mest om, hvem jeg er som journalist.

Forsideartikel, Ekstra Bladet, den 25. februar 2023

GAS GAK GAK

Denne forsideartikel var en sammenvævning af tre artikler, jeg har skrevet for Ekstra Bladet, som jeg var på mediebesøg ved i februar. I kan læse en af artiklerne her.

Jeg er særligt stolt af denne artikel, fordi den tager helt almindelige menneskers frustrationer alvorligt.

Hos Ekstra Bladet lærte jeg en del om skarpvinkling og velvalgt sprogbrug – og jeg er stolt af, at jeg formåede at udfolde en historie så dybtgående på så forholdsvis få antal tegn.

Debatindlæg, Dagbladet Information, den 26. januar 2023

Journaliststuderende på RUC: Hvis regeringen vil skære i kandidatuddannelser, så vælg min

Dette debatindlæg vil nogen måske kalde kontroversielt. Især nu, hvor der debatteres kortere kandidatuddannelser.

Men jeg mener, at det er vigtigt at tale højt om det, der er kritisabelt. Og selvom jeg er stolt RUC’er, så skal en journalist også kunne kritisere sine egne.

Jeg er især stolt af det, som debatindlægget satte i gang. Efterfølgende blev der afholdt en evaluering af det kritiserede semester, hvor vi studerende fik lov til at ytre vores kritik foran blandt andet prodekan Sune Lægaard og studieleder for Journalistik, Hanne Jørndrup.

Undersøgende Tv-indslag til TV2 Kosmopol, udkommer til sommer

Udnyttelse af både system og mennesker – en afsløring af firmaet Baltic Workforce

Denne Tv-produktion var mit første møde med graverjournalistik.

I researchen til produktionen indlærte jeg de klassiske undersøgende dyder – vedholdenhed og grundighed. Jeg blev en haj til aktindsigt og fik afdækket en vild historie, som jeg er stolt af skal sendes på Tv2 Kosmopol.

Herudover er det mig, der speaker i indslaget. Og jeg mener, at jeg i indslaget både ramte den rette tone og fik demonstreret min formidlingsevne.

Radiomeldinger, P4

Trafikmelding, P4 Sjælland, den 7. april 2023:

Trafikmelding, P4 Nordjylland, den 25. marts 2023:

Trafikmelding, P4 Sjælland, den 25. februar 2023:

Disse radiomeldinger er et lille udtag af de mange meldinger, jeg efterhånden har lavet for P4. Jeg er stolt af min evne til at fortælle om trafikken i et letforståeligt sprog – med både autoritet og smil i stemmen.

Debatindlæg, Berlingske, den 5. marts 2021

Hvorfor tager medierne ikke ansvar, når Mette Bluhme Rieck bliver kaldt »smatso« på deres Facebook-sider?

I dette debatindlæg udtrykte jeg min frustration over mediernes mangel på moderering af kommentarspor, som især går ud over kvinder. Jeg tror på, at en saglig offentlig debat både er udbytterig og vigtig, men ikke uden en vis formalisering. Alle debatter skal have en form for moderator – uanset om debatten foregår på DR2 eller på Facebook.

Nyhed, NetAvisen, den 16. april 2021

Årelang rottekrig fortsætter uden stor succes

Denne nyhed er hverken sexet eller sensationel. Men den er velskrevet og viser, at jeg kan finde ud af at skrive en klassisk nyhed. Det lyder måske ikke som en enorm bedrift – men jeg mener, at nyheden er grundstenen for de andre journalistiske genrer. Kan du ikke skrive en god nyhed, så kan du ikke mestre hverken reportager, portrætter eller analyser.

Portrætreportage, Zetland (ikke-udgivet), den 28. februar 2022

Lars Kabel vil ikke udtale sig om Rusland, men vil gerne fortælle om de danske mediers dækning af landet. ”Det duer simpelthen ikke at beskrive et land, der fylder elleve tidszoner, så snævert”

Selvom denne artikel ikke er udgivet, har jeg alligevel valgt at inkludere den her. Den blev skrevet som en del af mit bachelorprojekt og demonstrerer min evne til også at skrive de mere langsomme, fortællende artikler.

Sproget er levende, legende og så beskriver den et højaktuelt emne med en anden vinkel end den, man så i medierne på det givne tidspunkt.

Nyhed, RUC Paper, den 21. april 2021

Studerende skal fremvise negativ coronatest, men kontrollen er tilfældig

Denne nyhed blev oprindeligt udgivet hos NetAvisen, men blev herefter købt af RUC Paper. Artiklen viser, at jeg fra start har været klar til at kritisere mine egne, og er desuden endnu en velskreven nyhed.

Debatindlæg, Politiken, den 19. december 2018

20-årige Laura Skov: Vi gemmer os bag skærme, hvor livet er nemmere

Mit allerførste debatindlæg. Jeg var vred og ville lave et opråb til både danske medier og den danske befolkning, der bruger energi på ligegyldigheder, mens verden brænder. Artiklen blev dog mest vinklet på mit opråb til ungdommen – som naturligvis er nemmere at gøre til skurken. Her lærte jeg om vinklingens magt.

Journaliststuderende, RUC